fbpx
 

“Liv fra livshistorier er fantastisk til at lytte”

“Liv fra livshistorier er fantastisk til at lytte”

I Auning på Norddjursland bor Egon, og ham besøgte jeg sidste år, fordi vi havde aftalt, at han skulle fortælle mig sin livshistorie.

Egon er en lun mand. Sådan en der er nem at tale med, og som tit bobler af latter. Som ung var han stille og genert – især når det kom til piger. Og så er han blevet mere og mere nysgerrig og udadvendt, som årene er gået.

Hele den historie om et liv på 90 år har vi sammen foldet ud i en podcast. Og vi kommer vidt omkring, selvom Egon har boet 97 procent af sit liv på den samme adresse. Hele familien har lyttet med til den næsten tre timer lange podcast, der er fyldt med latter og tårer.

Egon siger selv om sin oplevelse med at få besøg af mig og min mikrofon:
“Liv er fantastisk til at lytte og spørge ind. Hun sidder bare der lige så stille, og jeg kunne helt glemme, at hun var der. Jeg husker dagene med Liv som noget helt særligt. Hun er oprigtigt interesseret i folks livshistorie. Hun er interesseret og spørger ind, men hun lader også fortælleren fortælle sin historie med egne ord”. 

Tak for det Egon.
Dine historier om at møde den eneste ene på Skanderborg station, den stille fejring af befrielsen, køerne, sygdommen, børnebørnene som du er så stolt af og din stemme, der synger fra højskolesangbogen og alt det andet er nu gemt til eftertiden. Og jeg er sikker på, at dine nærmeste nyder at spejle sig i dine historier.

Comments are closed.