Francisca fik optaget sin fars livshistorie, og nu har hun hans stemme og historie for evigt. Det er en glæde for hende at lytte til livshistorien nu og en lettelse at vide, at hendes kommende børnebørn kan lytte med en gang i fremtiden.

Hvordan har det været at få din far til at fortælle sin livshistorie?
“Han blev glad for gaven, men også meget overvældet over at skulle fortælle sin livshistorie, og han blev nok også lidt nervøs for, hvordan han skulle gribe det an, og om han nu kunne. Men han blev virkelig taget i hånden af Liv fra Livshistorier, der gav ham en god struktur at arbejde i. Så selve processen blev en kæmpe stor oplevelse for ham. Det var smukt at være vidne til, hvor umage min far gjorde sig, og hvordan han kastede sig ind i processen. Det var fedt for ham at se tilbage og opleve, at han havde gjort det godt.
Han fik en anledning til at mindes sit liv, og han fik mange gode snakke med sin lillebror og min mor. Hver gang jeg talte med ham, var han dykket ned i et nyt kapitel af livet, og han var virkelig på arbejde, men også meget glad for at genfinde minder, han ikke havde besøgt i årtier,” siger Francisca Nacht, der sammen med sine søskende gav deres 80-årige far et gavekort til at fortælle sin livshistorie og få den foreviget som podcast.

Hvorfor ikke hellere få en bog med hans livshistorie?
“Da jeg lyttede til podcasten igen i morges, gik det op for mig, hvor meget mere den her optagelse er end en bog eller et fotoalbum. Når jeg lytter til ham, der fortæller om alle de oplevelser, der er ham så nær, så får jeg en følelse af, at vi har en del af ham for evigt. Det er så vildt og dejligt at vide, at mine børn og kommende børnebørn kommer til at have denne optagelse, og at minderne ikke afhænger af min hukommelse. Fortælleprocessen var en gave til ham, men slutproduktet er den vildeste gave til os. Tænk sig, at vi har hans fortælling i al evighed – og at livshistorien ikke ebber ud”.

Din far bor i Rio i Brasilien, og vi optog langdistance – kunne du høre afstanden på optagelsen?
“Jeg kan ikke høre, at han taler til en skærm – det lyder som om, han taler til et menneske. Der mangler bestemt ikke nærvær i optagelsen. Så jeg vil gerne give et kæmpe 12-tal til den tekniske løsning”.

Hvad lærte du om din far, da du lyttede til podcasten?
“Jeg har lært meget om min far, og jeg har fået en del aha-oplevelser. Men der er to ting, jeg gerne vil fremhæve. Det første handler om min fars storebror Tommy, der døde i en ulykke, før jeg blev født. Jeg havde hørt om ham før og set billeder, men jeg følte, at jeg for alvor lærte ham at kende, da jeg lyttede til min far, der fortalte om ham. Så det blev også en stor smerte at høre ham fortælle om Tommys død. Og jeg genkendte smerte, fordi jeg også har mistet min storesøster i en ulykke.
Det andet jeg forstod om min far var, hvor utrolig lidt, han har levet med sine forældre i sin barndom og ungdom, og hvordan det har påvirket ham. For han var kun otte år, da han blev sendt på kostskole, og fra da af så han kun sine forældre én weekend om måneden. Det vidste jeg godt i forvejen, men at høre ham fortælle om de måneder hvor han levede sammen med sin mor som 20-årig, og hvor stor en gave det var for ham at lære hende at kende, det gjorde virkelig stort indtryk på mig. Og nu forstår jeg bedre, hvorfor det ikke er så naturligt for ham at ringe i hverdagen og spørge ind til de små ting i mit liv. Den slags hverdagsintimitet har simpelthen aldrig været en del af hans eget familieliv, da han var barn. Han har været omgivet af professionelle voksne og ikke af sine forældre, og derfor har der nok manglet den tætte relation, som børn har til deres forældre, når de bor under samme tag. Efter at have lyttet til podcasten har jeg en meget bedre forståelse for ham, og det, synes jeg, har gjort vores relation endnu bedre”.