Stigende interesse for livshistorier // Sølvbryllup-podcasten // Stort interview med Liv om Livshistorier
- Liv Mygind
- feb, 03, 2020
- Kommentarer lukket til Stigende interesse for livshistorier // Sølvbryllup-podcasten // Stort interview med Liv om Livshistorier
Kære Abonnent
Tak fordi du følger med i, hvordan det går med at forevige danskernes livshistorier. Det går godt, og jeg har allerede bookninger hver eneste måned helt frem til sommer. Så tak for at sprede ordet og husk at fortælle din nabo om mit arbejde med livshistorier 🙂
Hvis du vil høre mig fortælle lidt nærmere om mit arbejde med livshistorier, så er jeg selv blevet interviewet, og du kan lytte med. Jeg har gæstet Skæg og Ballades podcast Bløde Værdier, hvor jeg fortæller, hvordan jeg kickstarter ganske almindelige menneskers fortælleglæde, hvordan jeg fælder en tåre på job og lader mig blive rørt som journalist, hvordan jeg bruger tissepausen som et professionelt greb, og hvordan jeg indtaler speaks i min røde skurkestol under en dyne.
Du kan lytte til hele herligheden der, hvor du normalt henter dine podcasts eller på dette link.
Sådan skrev overlæge Knud Rasmussen til mig, efter at have fortalt sin livshistorie, og det gør mig stolt. Læs Knud Rasmussens anbefaling af Livshistorier her.
Kristeligt Dagblad har endnu engang interviewet mig om livshistorier og denne gang er jeg kommet med et par gode råd til, hvordan man som bedsteforælder fortæller fængende. Læs artiklen her.
2 mennesker – én podcast. Kender du nogen, der snart har sølvbryllup eller guldbryllup, så overvej, om I i familien eller venneflokken vil slå jer sammen og forære dem i gave, at de sammen skal fortælle om deres liv.
Læs nærmere om sølvbryllupspodcasten her.
Hvis du kunne lide, det du læste, så send det endelig videre.
De bedste hilsner og på genhør
Liv
Nyhedsbrev
Seneste indlæg
Ring til Liv Mygind og hør nærmere
Få en snak om, hvad du ønsker at gemme som lydminde, og hvordan vi kan fortælle din historie.
Telefon: 30919261