fbpx
 

”Min mormors livshistorie er en gave til mig selv”

”Min mormors livshistorie er en gave til mig selv”

Karina Bøtcher fik sin 96-årige mormors livshistorie foreviget som en podcast. Det gav hende en ny forståelse af sin bedstemor, og så har det forsikret historierne fra en anden tid, så de kan høres nu og i al fremtid.

96-årigs livshistorie

Hvorfor ville du gerne have foreviget din mormors historie?
”Så snart jeg hørte om Livshistorier, blev jeg rørt. Jeg var slet ikke i tvivl: Jeg ville have min mormors historie. Min mormor betyder rigtig meget for mig. Jeg kender hende godt, men der er også meget, jeg ikke har en indsigt i. Jeg kendte kun småbidder af hendes historie. Jeg ville gerne have en dybdegående forståelse for hendes liv”.

Hvordan var det at lytte til historien?
Jeg fik en helhed og en forståelse af, hvordan hun opfatter sit liv. Til trods for den modgang, hun har mødt, så er hun så positiv. Hun er et ikon for mig, fordi hun er så god til at se det positive. Og så er det så fedt, at vi nu har hendes stemme på bånd”.
”Jeg var også hele følelsesregistret igennem. Jeg fik tårer i øjnene, og jeg grinede. Jeg forstod også, at det er lidt på lånt tid, at vi har hende. Og jeg vil bruge den her fortælling til at genskabe de dejlige minder, vi har sammen, når hun ikke er her mere”.

Hvordan finansierede I det i familien?
”Min søster, min mor og jeg slog os sammen om at betale for livshistorien. Jeg var først i tvivl, om min søster og mor ville bakke op. De er lidt mere sparsommelige. Men de sagde ja med det samme. De syntes også efterfølgende, at det var pengene værd”.

Hvordan var det for dine børn at lytte til?
”De synes, det er sjovt at høre. Men der er også noget af det, som de ikke forstår. Jeg måtte forklare dem, hvad et das er for noget. Og så er det også svært for dem at forstå dialekten af og til. Men det skal de nok komme til at forstå, når de bliver lidt ældre”.
”Min datter vil gerne spille det for sin klasse og sin historielærer.”

Fik du noget nyt at vide om din mormor via podcasten?
”Jeg vidste ikke, hvordan min mormor og morfar rigtig mødtes. Det var sjovt at høre, hvordan hun beskriver mødet. Hun siger, at morfar var tudegrim, men at han var god nok, fordi han var jyde og meget standhaftig. Så det med stabilitet og tryghed var helt afgørende. Alle de detaljer havde jeg ikke fået før. Det var super fedt. Jeg havde ikke troet, at hun ville sige TUDE-grim”.

Hvordan reagerede din mormor, da I bad hende fortælle om sit liv?
Hun er den introverte type. Hun er lidt reserveret og tilbageholdende. Hun troede ikke, at hun kunne huske noget. Men det kunne hun. Hun var nervøs inden interviewet, men da hun først kom i gang med at fortælle, så kørte det. Jeg kunne slet ikke høre hendes nervøsitet på podcasten. Hun havde aldrig selv fundet på, at hendes livshistorie skulle foreviges, og hun trak da også lidt på det, da jeg først spurgte hende. Hun gjorde det helt klart for vores skyld. Så det er en gave til mig selv.  Og jeg er virkelig glad for den.

Hvordan var det at lytte til historien, da den var klippet og med musik på?
”Det er fedt med pauserne undervejs, hvor der er musik. Det understøtter historierne godt. Det er elegant klippet, så man næsten kun hører min mormor, der fortæller. Det virker naturligt, som om hun bare selv fortæller”.

Comments are closed.

Din livshistorie som podcast - nu får du også en gave med i prisen