Walter fik sin livshistorie i gave af sine 2 døtre. Han blev interviewet og fortalte sin egen historie. Nu er livshistorien en privat podcast, som hans døtre har og kan lytte til nu og i fremtiden.

Hvordan var det at lytte til podcasten, hvor din far fortæller sin livshistorie?
“Det er jo sjovt, at han snakker løs. Jeg var fascineret af, at der var en personlig start, hvor man hørte Liv komme gående hen til min far. Det var en sød måde at indlede på,” siger Helle (bagerst på billedet), der sammen med sin søster har købt en livshistorie til deres far.

Fortalte han noget, som han ikke havde fortalt før?
“Ja, der var flere ting, jeg ikke havde hørt før. Men de fleste historier kendte jeg. Det var både rørende, sjovt og så sad jeg også og rystede på hovedet. Jeg var hele følelsesregisteret igennem. Jeg blev meget berørt, da jeg kunne fornemme, hvor bange han havde været, da han var ude på hvalfangst, og der stod et lig i en kiste på dækket. Og så blev jeg også berørt, da han fortalte, hvor meget det har betydet for ham at være far,” siger Helle, der fortæller at hun lyttede på en anderledes måde, end hvis hendes far havde siddet overfor hende: “Det var anderledes, fordi man ikke afbryder, og der ikke er øjenkontakt.”

Har I talt om livshistorien efterfølgende?
“Hans kæreste begyndte også at fortælle ting om sit liv, jeg ikke havde hørt før. Og så har jeg tænkt på, hvor meget der er sket på én generation. Min far har som barn passet høns og slagtet grise og har som ung sejlet på en hvalkoger i Ishavet. Det lyder jo som om, det er 200 år siden. Men det er jo min far. Det kommer tæt på, hvor meget der er sket på én generation. Så kan jeg godt forstå, at han ikke kan finde ud af at bruge en computer. Derfor er det godt, vi har fået fortalt de her historier, så vi husker dem,” siger Helle.

Hvordan vil du bruge podcasten?
“Jeg tror, vi vil komme til at tale mere om livshistorien. Men for at være ærlig, så er jeg glad for at have det, når han ikke er her mere. Man kunne også have skrevet historierne ned. Men det er noget andet at høre hans stemme. Det er mere personligt, end hvis en forfatter havde skrevet det for ham,” siger Helle.